Sæson to af Superkultur-podcasten, eller: kunsten at snuble over en haj

Sæson to af Superkultur-podcasten, eller: kunsten at snuble over en haj
Ventetiden er ovre, Superkultur-podcasten er tilbage fra sin orlov! Nogle gange, når man vender bøtten, viser det sig at den ser lige sådan ud i den anden ende. Det har værterne måttet sande efter en zenpræget tænkepause, men hvad er en ny sæson ikke, foruden det samme gamle i ny indpakning? Velkommen til den (måske?) forbedrede Superkultur-podcast!
Download her, eller abonnér på podcastens RSS-feed!

De løse links

Superkulturs Twitterkonto er død, længe leve åbne, fødererede sociale medier: Desuden:

Credits

Indledningstemaet er Matt Oakleys The Incredible Shrinking Larry— hele hans album med fiktive firser-TV-temaer findes på Free Music Archive under Creative Commons’ Attribution-NonCommercial-ShareAlike-licens . Udmarchen er William Henry Harrison High School Fight Song af Steve Combs, fra albummet Riot, som er lagt på FMA under en CC-Attribution-licens. Værterne er Janus Andersen og Allan Haverholm. Spørgsmål, kommentarer, og hilsner til det superkulturelle folk kan sendes til podcast@superkultur.dk, eller i kommentarfeltet herunder.
5
En grundforskning i “funny-strange”: Hvad har vi set i pausen? Soloævl 12 – Pauwel Kwak og Når Tro Bliver Til Viden

5 kommentarer

Henning Andersen

SCIFISNAKS Jens og Anders har faktisk lige haft Niffeneggers “The timetraveller’s wife” på pod’en.

Men der var lige noget andet, der fik mig i stødet: Hummere!

I sit essay “Brotherhood by inversion”, beretter Stephen Jay Gould om nogle genetisk bestemte “omvendtheder”, samt nogle tydeligt observérbare morfologiske forskelle, mellem mennesker og krebsdyr.
Det er lidt komplekst, men på godt dansk: den gen-sekvens, der for mennesker drejer sig om opbygningen af centralnervesystemet, er den samme som der hos krebsdyr bestemmer udviklingen af tarmsystemet. Med andre ord tænker hummeren med røven (pardon my french).
Den måske knap så flatterende konsekvens, af de tilgrundliggende undersøgelser, viser så at denne “inversion” ikke kan konstateres hos Drosofila. Og udfra det perspektiv er vi mere i familie med bananfluer. Hvis det ellers kan betragtes som en trøst …

Avatar photo

Uh, jeg har fuld lid til at Scifisnak kan gøre den baglænse romance bedre ret end vi i vores frit associerende sludder!

Det er sådan set en fin afrunding på snakken om Jordan B Peterson, at hummere tænker med røven. Han selv lukker i al fald en masse lort ud.

Genpølen er jo egentlig ret lille, vi deler både arvemasse med planter, og endnu mere med svampe. Måske endda med Grant Morrison?

Henning Andersen

Der er visse forhold man må abstrahere fra 🙂 af mentalhygiejniske årsager. F.eks. det forhold, at hvis nu siger vi er 6 milliarder mennesker på kloden, idag, og der ikke har været noget “hanky-panky” og “monkey-bussiness in the bacstore” eller “fætter-kusine-fester”, så var der 180 milliarder mennesker, da mennesket opstod (det er Clarkes 30 generationer, jeg har med hér).

– men det er jo vås. Så ligesom med den dér “seven handshakes away” og “Kevin Bacon-tal”, må nok – i det mindste intellektuelt, eller på et akademisk plan – bare acceptere, ar vi er familie med såvel Djengis Khan som Elon Musk – eller hvorfor ikke Sarah Palin og Imelda Marcos? And bob’s your uncle –

[…] Som tidligere nævnt har Superkultur forladt Twitter, og både Janus og jeg bruger nu Mastodon til at slippe kortere infamiteter ud i tomrummet. Superkultur i sig selv har dog ikke oprettet en Mastodonkonto, da allerede Twitter var temmelig bøvlet at holde ved lige som sideprojekt. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.