Jeg er på en rutsjebanetur af følelser, der har gået lige fra boghandleren til min egen lænestol. En schrödinger-kat af had og kærlighed. En Newtons vugge af værdsættelse og modvilje.

Hvorfor? Fordi et besøg i den lokale boghandel førte til en blik på forsiden af A Mock Books genudgivelse af Clarkes “Rendezvous med Rama”.

A Mock Book udgiver de fedeste, særeste og sjoveste ting, ingen tvivl om det – og de har fat i bagkataloget, så ældre sf-titler får nyt liv på dansk. Se blot her:

Så deri allerede kærligheden med dens allermest kapitalistiske udtryksform: de giver mig lyst til at bruge penge. (Kig bare lidt i deres katalog på hjemmesiden, det er om intet andet helt deres eget).

Men – og det er godt, at det er placeret der i starten af sætningen, hvor det helt naturligt får et stort M – min modvilje mod deres forsider brænder med tusinde soles kraft. Der er en retro/indie-vibe, der kører mod min rudimentære æstetisk sans som et rivejern. Klit er et hovedværk, ikke blot i genren, men også i mit personlige forhold til den, og den fortjener en forside, der ligner, at den har kostet en helt masse (der er vi tilbage i det kapitaliske, hvilket åbenbart er den måde, jeg ser verden på lige nu).

Og den følelse fulgte mig hele vejen hjem i lænestolen, hvor jeg sukkede dybt, dumpede ned og kom til at kigge på forsiden af den bog, jeg er ved at læse.

Det er (i al fald indtil videre) en god bog, ingen tvivl om det, men det er også den samme røvsyge, generiske “smæk en planet og et rumskib på”-forside, som alle andre science fiction-romaner har som kontrafej. Den eneste detalje, der røber, at illustrationer har læst bogen – eller snakket med nogen, der har – er, at rumskibet tilsyneladende er i stykker.

Og med det vendte mine tanker tilbage til “Rendezvous med Rama” og en forside, der måske ikke er lige mig – men tydeligt viser, at nogen har læst indholdet og taget stilling til det.

Så måske – bare måske – elsker jeg faktisk A Mock Books forsider. Bare lidt. En lille sols kraft.