The infinite man (2014)

The infinite man (2014)

TMDb

Efter Deans minutiøst skemalagte planer for hans og Lanas årsdag går i vasken, og hun kører bort med sin eks, er der kun en vej for Dean: at bygge en tidsmaskine og gøre dagen om.

Det er dybt foruroligende at følge hans neurotiske kontrolbehov og manipulation af Lana i gentagne tidsrejser som skaber adskillige dobbeltgængere af dem begge. Det er endnu mere ubehageligt at filmen er skrevet som en komedie, og underforstår at vi skal have sympati for Dean.

Der er en anden læsning af filmen, for der er ingen måde man kan rejse i tiden ved at genindlæse minder fra en harddisk som det er præmissen her. Det eneste, Dean afstedkommer er at ændre det loadede minde i en form for virtual reality; skønne spildte kræfter med andre ord.

I den forstand er Dean som enhver anden techbro, der sælger ugennemtænkte, og unødvendigt komplicerede lappeløsninger på problemer som kunne løses ved at se dem i øjnene og handle derefter (ring til Lana og sig undskyld. Vær et menneske).

“Mark Zuckerberg og metaverset”, kalder jeg den fortolkning.

3/10★

0
The prisoner (1967-8) Gothic (1986)

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.