Manhattan Baby (1982)
Niårige Susie og hendes forældre er i Ægypten hvor far George er i gang med en arkæologisk udgravning. Han bliver blindet af en udefineret faraonisk forbandelse, og familien rejser hjem til Manhattan, hvor Susie og lillebror Tommy begynder at opføre sig mere og mere sært.
Dette er en peak Lucio Fulci-film, og man ser ret klart at han har taget inspiration fra tidens trækplastre — Indiana Jones med snerter af Poltergeist og Eksorcisten. Børnenes barnepige hedder til og med Jamie Lee, og det har John Carpenter nok moret sig over. Men man kan ikke tøjle en italiensk maestro med forlæg, og filmen udarter sig på flere plan til et egensindigt udyr af en film.
Den er ikke decideret uhyggelig, men fascinerende i sit billedsprog med et udpræget fokus på (close-ups af) øjne, hænder, solen og lamper. Når først man ser det, bliver det et mønster gennem hele filmen. Det er et ambitiøst værk, som vi burde snakke mere om.
6.5/10★
Ingen kommentarer