Martin Wangsgaard Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe har tidligere begået to horrorromaner sammen – den gotiske krimi “Randvad” og “Blodbaner”, hvor noget ondt og gammel kalder på folk. I deres tredje fællesværk er de gået i en ny retning – og for mit vedkommende ramt plet.

“Pramdrageren” er en historisk roman fra Randersegnen. Vi befinder os i slutningen af 1800-tallet og følger Jeppe. Han er pramdrager – trækker lastede pramme op ad Gudenåen – hvilket ikke er et job med høj prestige; men han er ved at skabe muligheder ved siden af, så han ikke længere er fanget af et nedslidende arbejde. Men inden da er der en sidste pram, der skal trækkes.

Den mystiske københavner Høst dukker op i Randers og ansætter Jeppe og et par andre til at trække et fartøj op ad åen – mod et mål, som ikke burde findes. Det er for tidligt på sæsonen og for koldt, men kan tilbyder gode penge, og de accepterer. En tidlig morgen tager de seletøjet på og begynder at fragte den lille mand mod den mål, han er efter.

Det bliver en grum tur.

Bagsiden beskriver romanen som “en historisk roman tilsat magisk realisme med mere end et strejf af mørk overtro og myter flettet ind i handlingen.” Hvilket virker rimeligt, omend “magisk realisme” fremstår som et forsøg på at trække et uvant publikum ind og i al fald ikke rammer min opfattelse af genren. Snarere en historisk roman, der bevæger sig – skridt for skridt – over i den type horror, der balancen på kanten til noget mørk fantasy. Der opbygges en solid fornemmelse af underlæggende mytologi med basis i folketroen, og det fungerer så godt; det er ikke noget, jeg mindes at have oplevet i dansk horror før. Forfatterne har valgt helt rigtig i deres valg af baggrund og stemning, og “Pramdrageren” er skarp lille perle af folklorisk horror.