Superkultur-podcasten præsenterer: De levendes larm, del 1 — Cthulhu Fluxx
En aparte spilseance i tre dele, inklusive mellemspil
Hvori vi spiller Cthulhu Fluxx, et spil hvor man løbende sætter nye regler i spil — her altså med et Lovecraft-twist.
De levendes larm er resultatet af en hyggedag i forsommeren, hvor Anna, Janus og Allan satte sig sammen for at spille nogle passende forskruede selskabsspil — og selvfølgelig indspillede det hele til Superkultens masochistiske ørenlyd og -lyst. Fordi I fortjener det, og fordi det åbenbart er sådan, tosserne omgås efterhånden! Dette er det første af fire specialafsnit.
Musikken, vi har brugt til dette afsnit er Felix Blume — Barrel Organ playing ‘cien años’ in a market in Mexico City og Dee Yan-Key — Finis Comoedia.
Cthulhu Fluxx, logo og illustration er © Looney Labs.
5 kommentarer
Hurra! Superkultur-podcasten er tilbage!
Ha ha, lad os se om I stadig jubler efter fire afsnit af det her nonsens! 😄
Hej Superchtulhutister
Gad vide hvad Mr. Green ville sige til betting på et kortspil man kun kan høre. Nå! Spøg til H4. For (men?) i virkeligheden er det vel kun Lin Carter og eventuelt S.T. Joshi, der mener at der er en fastlagt Chtulhu-Mythos. Ihvertfald ikke Lovecraft. Han skriver – vistnok i et brev til August Derleth at ” – I have my Poe-pieces, and I have my Dunsany-pieces. But where are my own pieces?”
Derfor er det måske også ret og rimeligt at hele molevitten er syltet sammen i det pære vrøvl, således som jeg (utroligt nok) har forstået det pågældende kortenspiels præmisser, regler og (hrm!) progression.
Men jeg har luret jer, har jeg: – det hele drejer sig om at lytteren skal hygge sig over, hvor meget i hygger jer.
Og det har jeg så gjort!
Kammerat Henning
Kom til at poste dette som svar til selve indlægget i stedet for din kommentar. Det er nu rettet:
Ikke forstået! Sikkert noget teknisk! Men tak for svaret, og som sagt 😀