Som pendler sætter jeg pris på en bog, der på forsiden fortæller, at den er Booker Award-longlistet, så folk kan se det, mens den på bagsiden fortæller mig, at den har vundet en Arthur C. Clarke Award, så jeg får lyst til at læse den.

Men lige præcis området mellem de to priser rammer nok meget godt min oplevelse af Martin MacInnes’ “In Ascension”.

Setuppet er kerne-science fiction: videnskabsfolk efterforsker en anomali på havets bund. Dette fører med tiden til, at de må rette blikket udad mod verdensrummet og begynde at spekulere over menneskehedens plads i universet. Men måden, MacInnes fremstiller det på, er helt uden for traditionen – dette er ikke en bog, hvor man forventer, at personerne skal vide, de er i en science fiction-roman.

MacInnes stiller ind på personerne – især marinebiologen Leigh, der fylder det mest af bogen – men ikke på den vis, hvor de bliver en funktion, som ofte sker i science fiction (og det er på ingen måde en kritik af nogen former for litteratur, for jeg er som oftest ikke så interesseret i personerne). Leigh er ikke den kompetente, vidende figur, for hvem enhver situation er noget, der skal håndteres og tænkes igennem. Hun er videnskabsperson, og netop hendes kompetencer fører hende langt, men hun er lige så god til at fremstille, hvor sært alting er.

Og sært er det.

Forskningsskibet når frem til anomalien og finder en dybdemåling, der er nær umulig. Leigh og andre oplever mærkværdige effekter, både fysisk og psykisk. Men forløsning er der ingen af, kun forundring. Og snart er det en forundring, der vokser, for verden udvikler sig, og det er svært at vide, om det er naturligt, eller det hænger sammen med noget, der sker i Oort-skyen.

“In Ascension” rammer en besynderlig blanding af hård sf, new wave og andet uden på noget tidspunkt helt at vælge lejr. Historien er grundlæggende velkendt, men fortællestemmen strækker den og former den ad nye omveje. Mine science fiction-forventning skriger på svar og udvikling, men der melder sig hovedsageligt blot flere spørgsmål. Det er edging for scifi-nørder.

Forløses det til sidst? Måske ikke helt for denne læser. Gør det noget? Overhovedet ikke – det er mesterligt skrevet, og rejsen er så god, at destinationen er mindre vigtig for mig i dette tilfælde. Faktisk i en sådan grad, at jeg tænker, det bliver en bog, jeg genlæser senere for at se, hvad jeg (helt sikkert) har overset. Uanset hvad er det en forfatter, jeg vil vende tilbage til.