Dennis Jürgensen: Bøvsedragernes hemmelighed
DRAGER OG KINESERE. I dette tredje bind i serien om Freddy og Monstrene møder vi monstrene midt i en svær tid. Deres elskede drage – Nitand – er blevet meget syg og trænger til hjælp.
Der går ikke mange sider før Freddy igen, af pudsige omveje, er forenet med de hyggelige monstre. Heldigvis har Freddy tid (og alibi overfor sine forældre) til at tage med monstrene til Kina for, at hjælpe Nitand. Det bliver en sælsom rejse fyldt med mange udfordringer der tester Freddy og monstrenes evner.
Formlen er efterhånden velkendt når man har læst de to første bøger i serien. Alligevel formår Jürgensen at overraske. Fortællestilen er god og appelerer til de fleste – med eller uden interesser for monstre. Selvom forfatterens karakteristik af det kinesiske samfund nok lader etnologer og antropologer en masse tilbage at ønske får man, som læser, præsenteret en herlig karikatur som passer fantastisk ind i seriens stil.
Jeg tror måske at “Bøvsedragernes Hemmelighed” er den bog af Dennis Jürgensen jeg selv har læst flest gange. Det er en fantastisk opfølger på de to andre, og man begynder efterhånden af savne monstrene når man ikke har tid til at læse.
2 kommentarer
hej hvad er bogen temaer (alså hvad vil dennis fortælle med bogens budskab)…???
Ja, det er jo et af de helt store spørgsmål. Ser vi på bogen som helhed, er der ingen tvivl om at Jürgensens ærinde er …hmm… i mangel af et bedre ord, ordinært. Han drager visse slutninger udi venskabelige relationer og deres fordelagtighed for børn – unge mennesker om man vil. Går man mere ned i historiens detaljer – mødet med dragerne i hulen under vulkanen, må vi slutte at Jürgensens budskab strækker sig ind i det fantastiske. Her leger han med læserens virkelighedsopfattelse – ja, det gør han vel allerede idet han vil have os til at tro på monstre, men i hulen er det særligt synligt. En så stor mængde af drager på samme sted er simpelthen utænkeligt – og så uopdaget. Dennis, du spøger!
Nå, men jeg fortaber mig i kvantitative overvejelser, når det faktisk var budskab og temaer vi skulle diskutere. Jeg mener helt klart at Jürgensen har flere ærinder end det førnævnte og ordinære. At Jürgensen ligefrem taler for en form for altruisme er måske at gå til yderligheder, men der er ingen tvivl om at han har tendenser i den retning. Der er selvfølgelig flere temaer, men det er lige dem jeg kan komme på nu.