C. L. Werner: Witch Hunter

C. L. Werner er langt fra nogen novice udi romanskriveriet. Især ikke i sammenhæng med Warhammer-universet. Imidlertid er historien, der umiddelbart virker spændende, uhyggeligt forudsigelig. Det er tydeligt der er lagt stor vægt på karakter-fortællinger. Ikke desto mindre flyder et par af de centrale figurer en smule ud. Det er synd og skam, for der er grundlag for at få fortalt nogle rigtigt spændende historier.
Med sine 399 sider er bogen ca. 100 sider for lang. Den formår ikke at holde spændingen til sidst og går hen og bliver noget af en flad oplevelse. Alligevel er læsningen ikke totalt spildt. Universet er spændende og faktisk ret sejt. Man skal tænke sig en blanding af den mørkeste middelalder blandet med victoriansk filosofi.
Witch Hunter er en af de bøger der holder på grund af sin setting og ikke på grund af sin historie. Læser man den som en roman, er det ret almindelig og en smule langtrukken. Læser man den i stedet for som en skildring af et univers, er den helt igennem interessant.

Ingen kommentarer