En ung kvinde er på vej gennem skoven sent om aftenen. Bilen er fyldt med arbejde og hendes mors bebrejdende stemme fra telefonen – kvindens arbejde med kaffeimport fylder for meget i hendes liv, synes moren, og nu har det også påvirket forholdet til hendes kæreste, forstår man. Kvinden fumler febrilsk efter en cigaret, mens hun forsøger at håndtere både skyld og færdsel samtidig.

Pludselig står der en nøgen kvinde på vejen, og vor hovedpersons fod på bremsen sender bilen til et brat stop, lige inden hun rammer … en kat.

Derfra bliver det blot mere sært. Natten kommer til at byde på mørke, kaffe, kat og selvindsigt.

“Coffe Brake” er Magnus Merklins tegneseriedebut på mikroforlaget Hunov & Haffgaard, og som førstehåndsindtryk står den altså stærkt. Han har en stærk, kantet streg og et blik for ansigtsudtryk – men først og fremmest er han god til at fortælle historien og lade den afvikle sig over siden. Selv om historien drejer af i en absurd retning, bliver det på intet tidspunkt svært at aflæse, hvad der egentlig sker, og det er en vigtig styrke at have som tegneserietegner. “Coffee Brake” har den der energi og styrke, som man tit ser tidligt i en fortællers karriere – og koblet med en selvsikkerhed, der lover store ting.

På historiesiden er jeg måske ikke helt så overbevist – pointen synes at være, at stress skal klares med et knald og en smøg. Men det har også lidt med konteksten at gøre; “Coffee Brake” er udsendt som et lille hæfte i lækkert udstyr, og jeg håber lidt, at det er et startskud. Den ville gøre sig fint i et større album med flere historier i. Jeg håber vitterligt, at Merklin kan holde den samme energi oppe og fortsætte med at fortælle historien lige så overbevisende – det vil være noget at se frem til.