newton’s wake

newton’s wake

Ken Macleod smider ikke læseren ind midt i handlingen. Ken Macleod sparker læseren ud af luftslusen i kredsløb og råber “Du finder ud af det på vejen!”, mens man sætter kurs mod jorden.
Men det er overraskende fornøjeligt, for han leverer en god blanding af gosh wow-ideer, action, spænding og god, gammeldags humor. Så det kan godt være, at man i sidste ende bliver spredt ud over det mentale landskab, men for fanden, man bliver underholdt undervejs.

Se, andre forfattere bruger deres energi på at finde den perfekte første linie i bogen. Macleod fanger øjnene med titlen på det første kapitel.

Vi befinder os et godt stykke tid efter singulariteten, hvor menneskeheden i store linier er delt op efter, hvordan de forskellige fraktioner forholder sig til de efterladenskaber af superteknologi, der findes rundt omkring. Skal man være forsigtig, gå hårdt til dem, ignorere dem, tjene penge på dem?
Ind på scenen træder en ny fraktion, som hidtil har troet, at de var den eneste overlevende menneskehed, og som lever på en planet med en god beholdning af krigsmaskiner. Som prompte begynder at vågne op. Og helt klart ikke er et produkt af den singularitet, der splittede menneskeheden op. Der er, med andre ord, lagt op til tjubang.
Heldigvis er der Macleod, der står bag, så det er intelligent tjubang. Han virker sært uimponeret af sit eget setup og falder ikke i den typiske scifi-fælde (“Hey, lad os stoppe op og diskutere verdenshistorien indtil nu, for det er jo noget, som folk gør…”), men lader én samle det op hen ad vejen – samtidig med at det fyger én om ørerne. Til gengæld bliver det måske en tand for meget, som når et subplot er episk nok til at fylde en bog i sig selv, men klares på et kapitel eller to. Til gengæld har vore helte brug for et rumskib til at klare det subplot, og det klares i et kapitel med titlen “Starship Enterprises”.
Jeg har læst et par stykker af Macleods bøger. Jeg kommer til at læse flere. Hvadenten det er ubehageligt realistisk nærfremtidsdystopi eller langt ude space opera som her, så leverer han varen. Endda med skotsk accent.

Musicals er bare endnu en af de ting, der bliver federe i fremtiden.

1
Blæksprutter Scifihaiku

1 kommentar

Simon Aakjær Johannesen

Damn den lyder vild. Den ryger fluks på min audible ønskeliste. Combat Archaeology… det er virkeligt en fed ide. Elsker den 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.