Ihvorvel jeg må give dig absolut og enestående ret i den betragtning, at der virkelig fremstår et “os – og dem”-syndrom (mere smitsom end selve årsagen), synes jeg samtidig der ligger en daglig kamp for ikke at blive konspirativ og paranoid i forhold til “tiltagene”. Og det gyser i mig, når jeg hører malthusiske eller mill’ske ytringer som “kuren må ikke være værre end sygdommen, men vi kan stå en situation, hvor prioritering er nødvendig”, samt det påtaget “solidariske”: – vi skal passe på vore svageste.
Jeg kan edderbukkeme’ komme i tanke om nogle “grupperinger af svage”, der – heller ikke dennegang – kommer med i betragtningen: – hjemløse, narkomaner, psykisk syge, der er “faldet ud af systemet”. For – også denne gang – menes der “de gamle”; et trumf-kort man har lånt af Dansk Folkeparti i tidens anledning.
Og det giver mig decideret høje hår, når jeg tænker på med hvilken selvfølgelighed Regeringen – ja sgu hele den folkevalgte forsamling – i løbet af “en lille hund tisser” fik iværksat et regelsæt for adfærd, der inde i mit hoved staves “diktatur” – bl.a. fordi de juridisk set er højest tvivlsomme. Og man kan ikke engang protestere, idet forsamlinger på over 10 personer ….. – også “i eget hjem”!
Og jeg kan blive decideret agressiv, når jeg tænker på, hvor lynhurtigt disse “tiltag” kunne gennemføres (med statssanktionerede hjælpepakker til “det trængte erhvervsliv” (Statskapitalisme)). Denne “swiftness” kunne “man” godt have tænkt sig at se i andre sammenhænge (jvnf. ovenstående “udsatte grupper” m.fl.). Men hér har man indkaldt Frygten som kronvidne og allieret, og så “må vi stå sammen” – men hér kommer jeg så ind på det territorium du, så udmærket, har dækket.
“Udfordringen” er nu, at overbevise sig selv om, at der IKKE foreligger dagsordener, der rækker ud over den “øjeblikkelige krise”; at “beslutningstagerne” IKKE – lige nu – sidder og får fikse ideer om, at ” – det hér virker sgudda meget godt! Skal vi ikke – under henvisning til “sikkerheden” fortsætte med det? Jeg har et godt slogan: “Vi Kan Knække Kurven!” …. – vi behøver jo ikke sige noget om, hvad der er for en kurve!”
Der er ro i “lille Danmark”! Ingen protester! Ingen gadeuorden! – Min Gud; selv indbrudsstatistikken er for nedadgående. Hjerte, hvad vil du mere? “Folk skal kunne føle sig sikre!”
Men som en overlæge nævnte – i anden anledning – så er det IKKE opgaven, at få “folk” til at “føle” noget bestemt, må vi være fri for denne coach-terapeutiske omklamring! Opgaven er, at “folk” ER sikre – i sikkerhed. Blot: – er “man” i sikkerhed, når frihedsgraderne kan suspenderes, under påberåbelse af “det bedste – for flest muligt” (utilitarisme)?
Så jeg siger til mig selv: – Nej, Henning! Der er ingen konspiration …. – og det ved du også godt! Og der er ingen grund til panik og paranoia – det er jo bare en overgang (som ræven sagde, da de flåede ham)!
Men det er min hovedpine ( – Gud! Hovedpine! Er det ikke af de første symptomer på ncoViD-19? – og jeg er også ved at blive religiøs; påkalder Gud-Herren i hver 10. sætning! Er det også et symptom?) Og hér skal heller ikke diskuteres HVOR farlig “corona” er. Blot skal det konstateres, at kalorius gav anledning til nogle statslige strategier og prioriteringer, der kun har alibi i et paradigme, som pågældende stat har formuleret. Hvor står den slags på tyndskids-barometeret?