1. søndag i advent med Superkultur-podcasten

1. søndag i advent med Superkultur-podcasten

Superkulturisterne har rejst i tiden for at bringe dig og dine en anderledes, men samtidig traditionel julekalender. Eller har de? Det er lidt usikkert her, efter de mødes til den første søndag i advent – men jul, det bliver det i hvert fald.

Download afsnittet her eller abonnér på podcastens RSS-feed!

Credits

Indledningstemaet er Glad Rags’ Social Kapital — hele deres usædvanligt lytbare album Wonder Under findes på Free Music Archive under Creative Commons’ Attribution-licens.

Udmarchen er Finis Comoedia af Dee Yan-Key. Hele hans œuvre — 98 albums i skrivende stund — er lagt på FMA under en CC-Attribution-NonCommercial-ShareAlike-licens.

Værterne er Janus Andersen, Anna Sejersen Riis og Allan Haverholm.

Spørgsmål, kommentarer, og hilsner til det superkulturelle folk kan sendes til podcast@superkultur.dk, eller på Twitter til @superkultur.

4
Episode 117 – Alabani Jubilæumsøl Blå og Kunstneres Brand Episode 116 – Albani Jubilæumsøl Rød og Intimiderende Faglighed

4 kommentarer

Men det skete i de dage, at der udgik bud fra Superkultisterne om, at tiden skulle bøjes i flertal … –

[I skulle have ansat Steen&Stoffer som konsulenter! For også den lille, vorpale døgenigt får da også den åbenbaring, at han blot kan nappe tidsmaskinen, temporalt forskyde sig til domænet for “Aften-Steen” og hente den stil, han ikke selv gider skrive. Hvorefter “Aften-Steen” lige må spørge, hvordan ialverden “Eftermiddags-Steen” kan tro, at han har den, når han ikke selv har skrevet den.

De ni;otte&tredive minutter … – Det var den bedste tid. Det var den værste tid, og vi går nu ind til en langt større red, end vi har kendt før. God bless us, everybody! Og en fasan i et pæretræ –

Eller, med Bjarne Jess Hansens ord: “Der’ dage, hvor jeg synes/det kunne være godt/hvis blot…//Der’ dage hvor jeg tænker/ det var lige til at klare/ hvis bare…”

Men bare vent! Om 25 dage er det slut med slidige gravben og grøfgrinet har grent]

… og da Diktor var af Wilsons bananpalme, drog han med sin frugtvisselige frakommende til Bermuda-cirklen. Vade mecum og ach du lieber Augustin 🙂

Avatar photo

Hæ, jeg havde helt glemt Steens tidsmaskine. Den var lavet af samme papkasse som transmogriffen, så vidt jeg husker? I indspilningens hede kunne jeg kun tænke på Bill & Ted, så det var hvad der røg i “mødesprotokollen”.

“Bøje tiden i flertal”? De grammatiske forviklinger ved tidsrejser er, som Douglas Adams skrev i The Restaurant at the End of the Universe, et større problem end rent kausale paradokser, så jo mere vi snakker om det, jo dybere bliver vi trukket ind 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.