Det er sjældent nu om dage, at jeg åbner en avis til morgenmaden. Måske er det, fordi det er svært at få fat i en avis fyldt med rædsel. Altså fiktiv rædsel, forstås – de andre kan sikkert byde på masser af den mere eksistentielle slags.
Men det har forlaget Afkom nu rådet bod på – med avisen Lifeform.
Den byder på fem historier plus et par omslagsillustationer. Og de er godt valgte, for på lækkerhedsfronten er det afgjort dem, der scorer højest. Lauge Eilsøe-Madsen har leveret forsidens svævende tempel, mens Suki Sánchez har udsmykket bagsiden med en visuel guide til farerne ved at slikke på beskidte genitalia. Det er ikke kønt, forstås, men godt illustreret og med sin egen identitet.
Nu er det nok heller ikke kønne ting, man forventer af en Afkom-udgivelse – der er en klar punk-vibe, som også går meget klart igennem i Lifeform. Avisformatet er så langt borte fra coffee table-book, som man næsten kan komme, og de deri fundne streger er da også ret grove i det (for ikke at nævne historierne).
Groft er godt, i den her sammenhæng, for det er også en energi. Nogle gange er energi, indrømmet, måske det eneste, de korte tegneserie-historier rummer, men her og der er der også stærkt potentiale til stede. Især to af dem greb mig.
Aiden Kvarmström leverer “Starseed”, der er fortællingen om det menneskelignende Starseed, der bliver sendt ud i universet af den ikke nærmere præsenterede Nuit – med det formål at udforske. Stjernefrøet jagter liv, men synes kun at finde et forladt tomrum. En semipoetisk og nihilistisk udgave af Silver Surfer, der formår at fortælle en historie mellem de store billeder.
Julia Magnusson har valgt at fortolke folkeeventyret “Kong Lindorm” – og det gør hun med overskud. Hendes streg er af en type, som jeg personligt ikke bryder mig om, og alligevel formår hun at lave billeder og hele sider hårdere end det blodsplat, som mange af Afkoms bidragydere gerne smider på papiret (både her og i Absurd).
Så endnu en sjælden oplevelse: jeg har åbnet en avis og tænkt “Det her vil jeg gerne se mere af!”
Indtil videre må jeg nøjes med at finde de gamle Forteana-aviser frem fra gemmerne. De er ikke så grumme, men har dog lidt samme fantastiske pulpfornemmelse.