Det er interessant, hvordan bøger, der har fulgt én længe, kan skab en plads i en bevidst næsten på linje med en bog, man rent faktisk har læst. Et eksempel: “Månen flytter til F2” af Preben Asbjørn, som jeg nok har haft i 30-40 år, siden jeg som ung læste det meste af Stig Vendelkærs science fiction-udgivelser. For at være ærlig er det også en mulighed, at jeg læste den dengang, for plottet er af den slags, som nok ikke ville have fæstnet sig særligt godt i min unge hjerne; eller den noget ældre udgave af den i dag.

Hvorom alting er, havde jeg i al fald de helt forkerte forventning til bogen – her er ingen ingen store, syrede science fiction-trækker (og slet ingen måner, der skøjter rundt) I stedet er det en fortælling af typen “fremmedgjort mand vakler rundt i mærkværdiggjort verden”. Næste overraskelse: den er til tider rigtigt godt skrevet.

Det er desværre ikke blevet til meget andet fra Preben Asbjørn Olsens hånd – ifølge Niels Dalgaards “Guide til fantastisk litteratur” var han bygningskonstruktør, og ifølge bogens bagside havde han sendt manuskriptet ind til forlaget, men ikke vedlagt sin adresse. Så SV udgav bogen med nødråbet “Hvem og hvor er science-fiction-forfatteren Preben Asbjørn Olsen?” Hvor meget af det, der var et reklametrick, er ikke til at sige, men i det mindst lader det til, at forlaget fik kontakt til ham.

Bogen følger Poul, der bevæger sig gennem et samfund, der er skarpt opdelt mellem forbrugerne og kunstnerne og de intellektuelle, som er samlet i et reservat. Poul er en af de sidstnævnte, men er sluppet ud i verden, hvor han kommer i kontakt med Ernst, der kan bruge hans evner. Ernst arbejder nemlig med et nyt stof, som kan efterligne alt – og ikke forgå. Ville man være flink, kunne man se, at Asbjørn Olsen var på forkant med 3D-printerne her, men det er nok ikke så meget teknologien som personernes sind, der interesseret forfatteren.

Poul skal indledningsvist formgive en stol, der er lavet i stoffet, men det er også tydeligt, at der foregår andet og mere bag kulisserne. Præcis hvad det er, kan mangen en læser nok gætte, for bogen er også bygget op med en tydelig kurs mod en indsigt for øje. Men hvor det faktisk er velskrevet, er plotafviklingen desværre ikke helt så interessant. Jeg har lyst til at kalde “Månen flytter til F2” for undervurderet, men samtidig vil jeg nødig overvurdere den.

Et interessant bekendtskab, som man bør gøre sig, hvis man er interesseret i dansk science fiction. Og da jeg nu har gjort det, kan jeg endelig høre, hvad Læs den! har at sige om bogen.