KAOS. Helga Berg har tidligere skrevet to romaner i den mere socialrealistiske ende af spektret, ligesom hun har udgivet digte. Hendes tredje bog er en science fiction-roman med anstrøg af fantasy og tydelige spor af det lyriske.

Vi befinder os cirka 100 år efter det, der benævnes kaostiden – hvor den hidtidige verden brød sammen under presset af krige, forurening og andre dårligdomme. En ny verden er opstået – eller snarere flere nye verdener, fordi folk er meget forskellige, alt efter hvor man befinder sig.

Vore hovedpersoner bor i Dalien, et roligt samfund, hvor man lever i pagt med naturen. Men alt er ikke godt – fødedygtigheden er næsten ikkeeksisterende, og de få børn, der fødes, avles fra et lager af nedfrossen sæd. Videnskabsmænd arbejder i døgndrift på at ændre tingene, og det er dem, som bestemmer, hvem der får lov at blive gravid. Så da Fry får lov, sker det på betingelse af, at hendes datter skal sendes tilbage i tiden til Danmark før kaostiden. Barnet bliver til gengæld genmanipuleret til at få de evner, der kan sende hende på tværs af tiden.

Da barnet, Arina, bliver gammel nok, sendes hun tilbage til en verden, der er ganske anderledes fra den, hun kender – både fysisk og mentalt. Det er hendes opgave at finde barnet Dalia, som under kaostiden førte folk i sikkerhed.

Samtidig drager Fry til den udgave af København, der findes på hendes tid – en ruinby, hvor rotterne hersker, og menneske lever under jorden. Ude i verden lever en stor del af menneskeheden som turbuster – forbundet til deres turbuflyers eksisterer de i evig bevægelse på verdens veje, mens byerne får lov at forgå. Og det begynder langsomt at gå op for Fry, at noget er meget, meget galt. Langsomt bevæger vi os fra utopi til dystopi.

”Næsten ånder i mørket” starter, da Arina vender tilbage fra fortiden i bevidstløs tilstand. Over det næste stykke tid bliver forhistorien fortalt i flashbacks og gennem især moderen, som fortæller hende om verden og hendes opvækst. Det er en interessant struktur, Berg har valgt, og den giver bogen mere kant, end en kronologisk fremskridende handling ville have gjort.

Det er en sær størrelse af en roman, Helga Berg har begået. Og måske er det en af dem, hvor man skal passe på med at hæfte betegnelsen science fiction på – ikke at der ikke er tale om sf, for det er der, men simpelthen fordi dette rejser visse forventninger hos genrens typiske læsere, og dem vil de sandsynligvis ikke få opfyldt. For ”Næsten ånder i mørket” beskæftiger ikke i så høj grad med den beskrevne verden, som den fokuserer på sine hovedpersoners åndsliv og deres tanker om virkeligheden. Romanen – med dens stærke kvindelige figurer og ofte lyriske tilgang til stoffet – retter sig nok nærmere mod læsere af den mere åndelige skønlitteratur, den type fiktion, hvor der postuleres en dybere mening med tingene. ”Næsten ånder i mørket” er for folk, som gerne vil flyde væk i hovedpersonernes tanker.