Fra gud til filmskurk

Fra gud til filmskurk

Det sidste stykke tid har jeg haft hajer liggende på sofabordet. Ikke i kød og blod, dog, blot i papirform. Mere specifikt: Christian Boghs “Fra gud til filmskurk – 90 år med hajer på det store lærred”. Det er et fornøjeligt dybt dyk ned i filmhajernes verden, der egner sig god til løsreven hyggelæsning snarere end koncentreret læring.

Bogh, der også skriver på Planet Pulp, har begået en bog, der gennemgår mere end 160 film med de dødbringende fisk i mere eller mindre hovedrollen – fra 1931 og “Tabu: A Story of the South Seas” og frem til 2020 gennem en eksplosion af hajer, der svømmer, flyver, hjemsøger og generel udviser stor kreativitet i at slå mennesker ihjel.

Og det er et grundigt stykke arbejde. F.eks. kunne jeg finde adskillige mangler i vores eget hajfilm-galleri – bl.a. i de mere “voksne” film (Dickshark?) og diverse udenlandske tilbud i genren. Så selv hvis man er en smule bidt af hajfilm, skal der nok være nyt at finde her.

“Fra gud til filmskurk” slår sig ikke op som et tungt værk om hajfilmens psykologi eller nogen som helst anden -ologi for den sags skyld – den er lige til at få til, og efter et par indledende kapitler om hajernes og filmens historie kaster den sig ud i at fortælle om de enkelte film. Det bliver til et referat, lidt kontekst, en bedømmelse og gerne et par anekdoter – i det store hele føles det måske mere som blog end som bog, men samtidig er det også serielt på en måde, der gør bogen til en god en af have liggende. Man kan bruge et par minutter, fodre sin indre hajentusiast et par godbidder og så fortsætte med ens pligter. En god bog at have liggende inden for rækkevidde.

1
Episode 146 – Irish Craft Stout og Tyske Toge Man gør ikke nar af hobbyknive

1 kommentar

Henning Andersen

Fra gud til guldfisk!

Jeg læste engang, et sted, at der – over den hele klode – fandtes pendanter til “varulve” afhængigt af den stedlige “top-predator” (hence “leopardmænd” i Belgisk Congo – tjek Tintin – og freksempel bjørne i polaregne). I den forbindelse (og kilden må have været “Sagnfolk og Fabeldyr”, men nu kan jeg selvfølgelig ikke finde den!) blev det nævnt, at der vistnok i Polynesien (“mennesker bliver spist i Polynesien – ulalulalej, ulalulalej”) fandtes frasagn om “varhajer” = mennesker der forvandles til hajer, når strømmen er i en bestemt retning – eller noget i den stil.
Det er virkelig dårlig stil at komme med den oplysning uden at have referencerne iorden. Jeg lover ikke at spise hajfinnesuppe (det ville jeg nu ikke gøre alligevel – but what the heck!)

Hilsen Henning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.