Sidste år debuterede Gabriel Tiedt Lange med den yderst vellykkede “I paladsets skygge”. Det var ambitiøs og velfortalt far future-science fiction, grænsende til fantasy.

Nu er han tilbage – i samarbejde med Baggårdsbaronernes Onkel Hawaii; vi er igen langt ude i fremtiden, men denne gang er der en mere tydelig sf-stemning med en uddød Jord og et kæmpeskib fyldt med bioliv.

Jorden er ikke blot død – den er blevet ryddet. En ikke videre defineret sygdom har udryddet det mest af planetens liv, og menneskeheden har reageret ved at fortsætte dens arbejde. Alt ikkemenneskeligt liv har de udslettet … tror de. Men et sangomspundet arkskib dukker op, og en lille ekspedition på tre personer drager ind i det for at finde brugbare data. Snart opdager de dog, at skibet ikke er så dødt, som de forventede. Faktisk er det fyldt med grønt og frodigt liv, noget der er en skræmmende trussel, når man er vant til en klode af støv.

“Dark Halo” er første bind i en serie – hvor lang den bliver, kan jeg ikke umiddelbart udlede, men man kan godt mærke kimen til et stort værk, især fordi man mærker Moebius-inspirationen, i tegningerne, men også i fortællestilen. Lange tager sig god tid, når han vil, og lader lange passager glide ordløst forbi, mens vi bevæger os gennem miljøer. Det er ligemeget, som de er døde eller frodige, vi er underlagt en fascineret tilskuer, der står for indflyvningen og er en gudsbenådet guide på vejen.

Gabriel Tiedt Lange kan helt klart noget med at lade historien udspille sig på siden. Det så man allerede i “I paladsets skygge”, og det er bare blevet endnu bedre her.

Historien som sådan er lidt løs, men med masser af mulighed for at vokse og blive mere bastant i følgende albums. Ligesom Moebius er der elementer, der føles mere mytiske end sf-agtige – ikke noget, jeg personligt er glad for, men det fungerer godt her. Et sådant er titlens “Dark Halo”, som præsenteres, men ikke forklares nærmere. Og ja – albummet er på engelsk, hvilket vist gælder generelt for Baggårdsbaronernes tegneserieudgivelser (ligesom de også er af høj kvalitet). Teksten kunne have klaret en omstrammer, men det er ikke noget, der skærer i øjnene. Jeg ser frem til fortsættelserne.