Christian Haun: Reservatet
STEMNINGSFULD UNDERGANG. Betjenten Bloch og den studerende Krista bliver pludselig jagtet af ansigtsløse mennesker gennem Århus – forude venter kun død og ødelæggelse
”Reservatet” er en apokalypse, en syret åbenbaring om Århus’ undergang og beskrivelsen af to mennesker fanget i et besynderligt krydsfelt mellem fantasi og virkelighed, løgn og sandhed.
Først er der specialbetjent Bloch – sendt ud på politiets ækvivalent til en manddomsprøve: opsnus en stor sag i provinsen og opklar den. Som en århusiansk Batman driver han rundt i byen og håndhæver sin egen pudsige retfærdighed, mens han søger den forbrydelse, der er hele hans opmærksomhed værd.
Og så er der den medievidenskabsstuderende Krista – hun er blevet bange for andre mennesker, og i sit hoved hører hun en stemme, der reciterer tv-remixet poesi. Og så er der de skræmmende, ansigtsløse mennesker, som er begyndt at følge efter hende, og den sære fornemmelse af at være splittet mellem denne virkelighed og et koldt bord i et betonværelse, to steder på én gang.
De to mødes (naturligvis), og Bloch får færten: Krista er den sag, han har ledt efter; hun er midtpunktet for noget stort. Og det store, som vil få altomvæltende konsekvenser, findes på det sted, som kaldes Reservatet, hos overlægen Barlak, som vil have noget af Krista, men hvad…?
Det er et tæt, lille fortælling, Haun byder på her – til tider virker den, som om den vil vælte under vægten af sin egen surrealisme, men alligevel lykkes det ham at holde et fast greb om både historie om personer. Forvirrende scener, der virkede, som om de var indsat for effektens skyld, får pludselig ny og overraskende mening senere i historien, og alt bliver vendt på hovedet et par gange. Det er mildest talt imponerende, hvordan det lykkes at gøre noget så kedeligt som en dansk by til noget fremmed og spændende.
For de, der har læst Hauns andre bøger, vil det være interessant at se, hvordan ”Reservatet” forholder sig til hans tidligere værker: der er en snert af våbenfascinationen fra ”Naut”, den arketypiske detektiv fra ”Rock Nekropolis” og hele motivet med adskilte virkeligheder, som han synes at vende tilbage til – og alligevel formår ”Reservatet” at være meget anderledes fra disse andre værker. Måske er den ikke det bedste sted at lære forfatteren at kende, men helt klart en bog, der bør læses (og enhver, der først er blevet grebet af hans bøger, vil naturligvis få fat i den).
Ingen kommentarer