Velvidende – og fuldstændig bevidst om – at det følgende sprænger “kriteriet” DANSK! eller PÅ dansk, vil jeg alligevel supplere, idet emnet er uhyre spændende.
Faktisk er Tolkien også blevet kaldt “The man who loved trees”, og i Silmarillion præsenteres der to “verdenstræer”, vistnok Solens træ og Månens træ, der bliver forgiftede af Ungoliant på Melkors bud. Og så er der jo også Den Gamle Pilemand, som hobitterne bliver reddet fra af Tom Bombadil. Mærkelig indskudt sidehistorie, iøvrigt.
Ihvertfald er der meget med træer i Tolkiens – what? – ouevre?

Mht. “verdenstræer” så kan man i såvel Farmers “The Stone God Awakens”, som i Aldiss’ “Hothouse” støde på træer der omslutter hele kloden. I Farmers tilfælde er det vistnok et banyan-træ, mens det hos Aldiss er gået over i biologiske fantasier – hortikologiske fantasier – idet alle “dyr” vistnok er planter.
På en måde foregår der også et eller andet dyre/plante-rige-skifte i Orson Scott Cards “Speaker for the dead”, hvor køns-differentieringen hos de aktuelle aliens er markant.

Og så kommer jeg lige i tanke om “Niels Klims underjordiske rejse”, hvor der dæleme’ også er fritgående træer.

Nok! – tilbage på sporet: – det dér med “Dyson-trees” er jeg virkelig glad for, at du fik med. Fantastisk ide.
Niven har noget med træer – i to omgange. Dels nogle “rakettræer” i Known Space-universet (på dansk foreligger “Et levn fra Imperiet”, Månedens Bedste Science Fiction, Irlov-Regulus, 19%#), samt “The Integral Trees”, der er en del af “The State/Leschy-circuit-serien.
I “Beyond the fall of night” – der er en slags fortsættelse af Clarkes “Against the fall of night” – skrevet af Gregory Benford, optræder der også en slags “integraltræer”, der fungerer som “rumelevatorer”.
Og så må vi ikke glemme Charles Stross’ “Rogue Farm” (“Omvandrende Bondegård” – “Antistof”, Science Fiction Cirklen), hvor et komposit kollektiv skyder sig til Jupiter pr. plantesaft 🙂
Fantabuløst!!!
Iøvrigt rejser “”utoderne” i Aldiss “The dark lightyears” (“De mørke lysår”, stigvendelkær19&?) også i et træ-rumskib.

Endeligt er der selvfølgelig LeGuins “Verden er skov” (“The word for world is forest”), Holdstocks “Mythago wood” (vi har været der før, jeg ved det) samt Herberts “The green brain” – selvom vi hermed er ude over “Træet” og mere orienteret mod “træer”.

Det ville ægre mig stygt, dersom jeg bevægede mig ind i jungiansk territorium, når jeg får den ide at træer er (og bliver) betragtet som “verdensakser” (Yggdrasil). Men det kan måske forklare Maj-stænger, korinthiske søjler og ciselerede kirkespir. Herfra din verden går – Trustful Tree.

Jaja; kommentaren er længere end indlægget (ikke i skoen – i skoVen) – men det er jo blot og bart fordi det er stærkt inspirerende 😀

Så tak for det 😉