“At the Mountains of Madness” (den berømte bjergkæde på Antarktis) er vel egentlig ikke nogen horror-fortælling. Og for mit eget vedkommende kan jeg sige, at Lovecrafts – omend ret massive – “info-dumps” egentlig er ret interessante. Altså – manden er fuld af fordomme og dybt naiv. Men de palæontologiske detaljer i romanen, udsiger noget om hvorledes der populærvidenskabeligt blev set på relativt nye begreber som evolution, deep time, plade-tektonik, hvilket får mig til at bedømme ATMOM til at være science fiction.

Altså, rent principielt synes jeg jo ikke, at der er noget i vejen for, at den kan være begge dele, både science fiction og horror.

Jeg har sådan en eller anden halvt formuleret tanke om novummet i de to genrer – i sf er det kognitivt valideret (og onkel Howard bruger lang tid på det), og i horror er det “unaturligt” i forhold til den beskrevne verden og fjendtligt stemt (og nåja, det er jo ikke en hyggeligt møde). Det kan sagtens være begge dele på samme tid, ligesom vor kære xenomorf er på samme tid skræmmende og forklarlig.