Godzilla vs Kong (2021)

Godzilla vs Kong (2021)

TMDb

Det er anden gang jeg ser filmen, og i de mellemliggende to år må jeg have glemt hvilken brændende bunke lort, den er.

Som en af figurerne siger, “If there is a corporate friendly word for ‘sacrifice pit’, this is it”. Altså, filmens skurk er godt nok en Tony Stark-klon, men selve produktionen er det cinematiske sidestykke til milliardærers rum-udflugter: en overflod af penge spildt på fantasiløse fjolsers værste impulser.

Jeg holder meget af film hvor kæmpemonstre slås med hinanden, men i stedet for at fokusere på den simple kerne, sovses den ind i konspirationsvås om den hule jord, fluor i drikkevandet og andre paranoide forestillinger. Og som i solidaritet med sammensværgelsesteorierne giver heller ikke filmens plot nogen mening.

Lad os ikke snakke om iscenesættelsen af Kong som en forvokset udgave af the Dude, komplet med smægtende country rocksange fra ’70erne. Det er bizart. Overse for himlens skyld, at Millie Bobby Browns figur vader uhindret ind i den ene hemmelige high tech-installation efter den anden. Hvorfor lede efter tunneller til jordens indre, når plothullerne gaber seeren i ansigtet?

Men det er svært at ignorere at der er ikke én, men TO fringe loonies blandt hovedfigurerne, som lefler for samme publikumssegment… Man får ondt af skuespillerne, hvis arbejde fortaber sig i CGI med CGI på. Spredte sceners lyssætning og scenografi redder den enkelte stjerne hjem, men det er gavmildt.

1/10★

0
Episode 232 – Sommerskole 2023 1 – Vedett og Forår Dragon head (2003)

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.