Robotter, skyggeskibe og spøgelsesmusik

Robotter, skyggeskibe og spøgelsesmusik

Himmelskibet er nedlagt, men som sådan en nervøs refleks fortsætter jeg med at lave lister over ny fantastik på dansk. Og hvorfor så ikke, tænkte jeg, i det mindste udstille nogle af de nye værker, som havner i min personlige sky af potentielle læseoplevelser.

Derfor: nye udgivelser fra september (eller: som er optaget i Dansk Bogfortegnelse i september), der måske også kunne kildre dine læsenæsebor.

Sinus Reuss: Nine Eyes
En række noveller om statslig overvågning. Jeg læste hans “Intet at skjule”, der handler om private aktørers overvågning, og den var ganske kapabel.
Anmeldt på Bogrummet: https://bogrummet.dk/boganmeldelser/nine-eyes-af-sinus-reuss/

Alexander Weinstein: Efter Yang
Angiveligt en førende forfatter indenfor SPEKULATIV FIKTION – men det overgreb på mine genrefølsomheder skal naturligvis ikke stå i vejen for novellesamlingen. Jeg er i gang med at læse den pt, og Weinstein kan helt klart noget i Black Mirror-området.
Titelnovellen er filmatiseret: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000006151/after-yang

Kim Stanley Robinson: En besked fra år 2071 : at huske klimaforandringerne
En lille sag på 6 sider – men det er Kim Stanley Robinson.

Mariana Enriquez: Farerne ved at ryge i sengen
Den har jeg allerede skrevet om: https://superkultur.dk/2023/09/26/farerne-ved-at-ryge-i-sengen/

Gyrðir Elíasson: Skyggeskibe
Forlaget Jensen & Dalgaard har en tendens til at udgive bøger, der rammer åh så fint lige i kanten af mit læsefelt og tvinger mig til at udvide det. Jeg tror, denne islandske novellesamling kunne være endnu et eksempel på det.

An Yu: Efterklang
Kunst, musik, mystik og svampe. You had me at hello.
Men den danske titel er lidt kedelig i sammenligning med “Ghost Music” – og svagt fonetisk forvirrende, fordi den udkom så tæt på “Efter Yang”. Efter klang, efter Yang.
Anmeldt på pov.international: https://pov.international/an-yu-skildrer-kvaelende-krav-i-efterklang/

Richard Corben: Den – Aldrighvor
Den behøver man nok ikke sige så meget om. Det kan vi lade Radio Rackham om: https://nummer9.dk/podcast/radio-rackham-corbens-den/

Margaret Atwood: Min onde mor
Jeg spurgte min kone, om der var noget fantastik i Atwoods seneste novellesamling, og hun svarede (pr chat): “Mest en fiktiv samtale med George Orwell. Hvor hun ringer op til ham. Som er død. Nej vent. Der er også en fremtidsnovelle. Som er helt skør.” Hun kunne godt lide samlingen, og det er godt nok for mig.
Anmeldt på Kulturen.nu: https://kulturen.nu/boger/bog-margaret-atwood-min-onde-mor/

Anne Eekhout: Mary eller skabelsen af Frankenstein
En roman om skabelsen af Frankenstein. Forsiden signalerer noget lidt lyserødt, om man vil, man jeg synes nu, den bør have en chance.
Anmeldt hos New York Times: https://www.nytimes.com/2023/10/03/books/review/mary-and-the-birth-of-frankenstein-anne-eekhout.html

Mads Brynnum: Nede i koboldens kælder
Mads Brynnum kan godt lide monstre og rim. Og det plejer at være spas.

Salman Rushdie: Sejrens by
Er det nu, at jeg endelig tager mig sammen og læser en Salman Rushdie-bog? Sikkert ikke, men jeg skal have lov at leve i håbet.

Laurent Binet: Den syvende sprogfunktion
Ingen fantastik her – men et oplæg, der sælger sig selv. På en eller anden måde. “Den franske essayist og semiolog Roland Barthes bliver i 1980 kørt ned af en varebil i Paris og udånder kort tid efter på hospitalet. Men var det bare en ulykke? Blev han i virkeligheden slået ihjel og i så fald af hvem? Barthes bar på en mappe, hvor der nu mangler et vigtigt dokument. Om den syvende sprogfunktion. En lingvistisk trylleformular med uanede muligheder for den, der behersker den. Dokumentet må findes.”

1
Deliver us (2023) Episode 241 – Sleep No More og Finske Fortællinger

1 kommentar

@janus de bedste historier i Atwoods novellesamling er lige præcis de syrede af slagsen. Dem er der heldigvis et par stykker af i ‘Min onde mor’. Og så er det skønt, at se den fabulerende surrealist An Yu på din liste. Yeah! 🤓

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.