I går leverede Henning et af de der indlæg, som både inspirerede til god læsning og til selv at skrive noget: 10 obskure bøger til sommerferielæsningen. Faktisk så inspirerende, at jeg nok ikke kan holde mig til et enkelt svar.

Derfor vil jeg her levere 10 ikke-obskure bøger til sommer(ferie)læsningen. Dermed ikke være sagt, at de ikke kan være obskure (det er der nok en enkelt eller to, der er), men snarere, at det ikke er fokus – det, jeg fremdrager her, er først og fremmest sommerlæsningen. For det er de 10 bøger i min læsebunke, som jeg har forventninger til. Velvidende, at en læsebunke er som en fodboldspiller: den kan altid falde dramatisk til jorden, fordi en anden kommer løbende ind fra siden.

MÅNEN FLYTTER

Podcasten Læs den! har “Månen flytter til F2” som fokus for deres seneste afsnit, hvilket er den perfekte undskyldning for endelig at få den hevet ud af reolen, inden jeg hører deres tanker. Fornøjeligt nok afslører bagsiden intet om bogens indhold, men er i stedet en efterlysning: Hvem er Preben Asbjørn Olsen? Han sendte angiveligt manuskriptet, men glemte en adresse – så forlaget udgav bogen for at komme i kontakt med ham igen.

GODZILLA ELLER MOTHRA

Jeg har set kaiju-film på det sidste – selvfølgelig med start i the original G. Og i den forbindelse opdagede jeg, at der er kommet to udgivelse på engelsk, jeg måtte have fat i: “The Luminous Fairies and Mothra”, som den første Mothra-film er baseret på, og “Godzilla and Godzilla Raids Again”, hvor Shigeru Kayama, der skrev historien til de to oprindelige film, senere har omskrevet dem til kortromaner. Det bliver interessant at se, hvordan klassisk kaiju-action kan udspille sig, når man ikke kan fortabe sig i modelarbejdet eller gummidragterne.

GNOMON

En af mine sommertraditioner er: genlæsningen. At smovse i en af de der bøger, der ligger det helt rigtige sted i hjernen og sender gode bølger ud. Og i år regner jeg med, at det er blevet tid til Nick Harkaways “Gnomon”. Science fiction! Magisk realisme! Overvågning! Hajer! Forvirring! Oh, glæde. Måske får den selskab af Grete Roulunds “Setans porte”, som det lykkedes mig at overtale en låner til at læse – og hans lovprisning af den har pirket til genlæselysten.

RICHARD MIDDLETON

For noget tid siden oversatte jeg en Richard Middleton-novelle (“The Ghost Ship”) til en projekt (som sikkert aldrig bliver til noget), og den var svært fornøjelig. Men jeg er ærligt talt ikke glad ved at læse på skærm, så jeg blev nødt til at fremskaffe “The Collected Supernatural and Weird Fiction of Richard Middleton” til bunken – “The Ghost Ship” havde en del humor, og jeg håber, at det er et gennemgående træk i hans noveller.

AIR

“(E)n af de vigtigste stemmer i moderne tysksproget litteratur” er ærligt talt nok en måde at sige “sikkert ikke noget for Janus” – men Christian Krachts “Air” summer altså alligevel på den der måde. Det må være en form for forventningsleidenfrost opstået i mødet mellem “schweizisk indretningsarkitekt skal finde den perfekte hvide farve til et datacenter” og “selvsamme indretningsarkitekt synes at falde gennem et hul i verden og lande i noget fantasy-agtigt”. Den her kan virkelig gå begge veje.

THE GREAT WHEN

Den her var ærligt talt gået min næse forbi, indtil den landede på mit bord som en fødselsdagsgave: “The Great When” af Alan Moore, første del af fem i en fantasy-serie. Fantasy er ikke min yndlingsgenre, og jeg er ikke glad for serier – men alt det blegner i skyggen af forfatternavnet og det, at han giver sig i kast med en velkendt genre: den mytiske Londonroman. Selv hvis det bliver skidt, bliver det garanteret skidt på en fascinerende måde.

POOR THINGS

Jeg var overrasket, da jeg opdagede, at jeg var vild med filmen “Poor Things” – jeg havde forventet, at den ville falde i mine “forsøger for hårdt at være sær”-skuffe, men nej. Endnu mere overrasket var jeg, da jeg opdagede, at den var baseret på en roman af Alasdair Grey, som jeg tidligere havde skævet til. Jeg krydser fingre for, at den overrasker lige så godt som filmen.

DOORWAY TO DILEMMA

British Library Tales of the Weird – alene serietitlen er nok til at få det til at sitre i bladrefingrene. Her er det niende bind i serien – og du godeste, det er lige gået op for mig, hvor mange der er kommet i serien: https://shop.bl.uk/collections/tales-of-the-weird?page=2

TOMORROWING

Terry Bisson døde for ikke så længe siden, og det var trist. Men hans “Tomorrowing” ligger klar – faktisk ikke i læsebunken, men i aktiv læsning, for det er ikke en bog, man læser fra ende til anden. Det er en samling af små “denne måned i fremtidens historie”, som man kan dykke ind og ud af. Med andre ord: en lille bog, der kan holde længe.

MIDDOTH-TRAKTATEN

Fem gotiske novelle af M. R. James i 2 Feet Entertainments serie af små horror-klassikere, oversat af Christian Aalling – ja tak! Jeg forventer gode, stemningsfulde spøgelseshistorier.

EN BOBLER: RASMUS NIELSØN

Jeg var helt ekset med Rasmus Daugbjergs første roman, “Rygtet” https://superkultur.dk/2021/03/27/rygtet/ – og absolut ikke-ekset med hans toer, “Trold”. Men jeg tillod mig at have forventninger til treeren, “Rasmus Nielsøn”, fordi hele det danske folkesagnsmiljø, som Daugbjerg skriver i, tiltaler mig. Men så hørte jeg forfatteren i Skønlitteratur på P1, og det fremstod så næsten karikeret forfatterskole-agtigt, at jeg måtte slukke og lægge bogen fra mig for at få det på afstand. Jeg krydser fingre for, at bogen kan få lov at stå på egne ben, når først jeg har fået skyllet det indtryk ud af hovedet.