WHAT JUST HAPPENED? Jeg fik anbefalet dette album af en af kaninens læsere, med en kommentar der lød i retning af at “Richard Corben er en af verdens bedste tegnere”. Det er noget af en anbefaling! Et spørgsmål som presser sig på er imidlertid: er der faktisk en historie i albummet?

I en postapokalyptisk ødemark møder vi Dimento. Dimento er mutant, mindrebemidlet og sulten. Hans dage går mest med at lede efter mad eller at blive snydt af de andre mutanter. En dag møder han en kvinde der i første omgang virker rar og imødekommende. Imidlertid viser det sig hurtigt at hun er lige så udspekuleret som alle andre. Inden længe har også hun snydt Dimento, og han ender i en livstruende situation.

Det er svært at skrive ret meget om historien i bindet, for der er ikke rigtig nogen. Det var vidst meningen at albummet skulle have været en samling vignetter med små historier, der havde det til fælles at de foregik i samme verden. Og det er tydligt flere steder at netop den struktur ikke helt er forsvundet. Ikke desto mindre bliver historien præsenteret som en lang, sammenhængende fortælling om Dimento. Det gør at historien springer meget rundt imellem forskellige hændelser, som kan virke mere eller mindre kohærente. Det betyder også at historien aldrig rigtig kommer i gang, ikke har noget egentligt klimaks og at den heller ikke rigtig kan slutte. Godt nok slutter historien rent fysisk (der er ikke flere sider at gøre godt med), men man fornemmer ikke rigtig at der er sket noget når man har læst de 77 sider. Det er ikke rigtig kommet i gang, og kan derfor ikke rigtig slutte.

Nu var det tegnestilen jeg fik anbefalet albummet for. Det skal siges at jeg fik albummet anbefalet fordi jeg tidligere har anmeldt en af Corbens nyeste tegneserier. Den havde nogle fantastiske tegninge! Imidlertid er den tegneserie og “Mutanternes Verden” adskilt med 30-35 år, og det kan man altså sagtens se. Selvom Corbens stil grundlæggende er den samme, så er der noget meget syret og 70’er agtigt over tegningerne i dette album. Ikke mindst farvelægninger er meget underlig. Den er præget af et gul-grønt look, som gør det hele meget støvet at se på. Det er måske meningen, men det er ikke særligt tiltalende. Enkelte billeder har dog høj kvalitet, og ikke mindst forsiden er imponerende.

Når man tager det hele i betragtning, så er “Mutanternes Verden” ikke noget af det mest heldige der kom ud af 70’erne (1977). Historien er ikke fantastisk – den eksisterer praktisk talt ikke, billederne er meget tidstypiske og groft sagt ikke særlig pæne. Der er desværre ikke ret meget i bindet der kan få mig til at anbefale det.