Nine Eyes er navnet på det efterretningssamarbejde, som Danmark er en del af, og som grundlæggende er den statslige elefants snabel dybt begravet i vores allesammen data. Det er også titlen på en novellesamling af Sinus Reuss, der selvsagt handler om overvågning.

Reuss har tidligere skrevet samlingen “Intet at skjule”, der også handlede om overvågning, men her blot de kommercielle spilleres. Denne gang er det Big Brother selv, der tages under behandling. Han har en kandidatgrad i datalogi, så der er både en interesse og en kompetence indenfor området, der ligger til grund for novellerne. Og der er da også nogle Cory Doctorow-vibes over begge samlinger. Reuss har den samme frustration og vrede og frygt – desværre har han ikke helt samme øje for den skarpe historie.

Som jeg husker “Intet at skjule” var det ganske kapable historier, ofte hente direkte fra virkeligheden. Hvis man fulgte med på nettet og interesserede sig lidt for, hvordan teknologien påvirker verden, var der måske ikke de store overraskelser at hente – men alligevel historier, der var gode til at sætte fingeren på, hvordan noget ellers ukonkret kan ramme én meget hårdt. I “Nine Eyes” kan han ikke på helt samme måde hente de historier, og det gør det lidt sværere at ramme balancen mellem realisme og drama.

En familie tager til USA på ferie, men en af dem er havnet på en liste – og må nu bevise sin uskyld. Et par skoleelever skal skrive om terrorisme, og deres søgninger på nettet bringer dem i et ubehageligt søgelys. Oplæggene er gode, men det er desværre langt fra altid, de forløses.

Nu og da skruer Reuss tiden lidt frem, og det er nok der, han fungerer bedst – i blandingen af socialrealisme og en lille smule science fiction. Når kommunens overvågningen af borgerne fremskrives. Når de små friheder forsvinder. Nu og da kan man ane omridset af noget større der, et mere gennemarbejdet univers, hvor Reuss kunne fortælle en større historie. Noget i samme boldgade som “Mærket”, noget med tænder.

Alt i alt er “Nine Eyes” hurtigt læst og nok også lidt hurtigt glemt – men jeg mistænker, at den kunne bruges til yngre læsere med god effekt. Eller måske endda ældre læsere, der ikke helt forstår, hvad alt postyret handler om. Denne kunne være et godt gateway drug – “Læs denne bog og end på Tor-browseren!”