The prisoner (2009)

The prisoner (2009)

TMDb

Efter opturen over den oprindelige Prisoner-serie var jeg forsigtigt optimistisk overfor denne remake. Mine forbehold viste sig at være berettigede, velviljen… not so much. På kun 6 afsnit når serien at lave en konspiratorisk pærevælling af det mysterie, forlægget spandt interessante ender af.

Og værre end det, historien er langtrukken og retningsløs. Scener og hele plots snarere falder over end følger hinanden. Det er frustrerende at genkende de små nik til den oprindelige serie, når større træk drukner i afskrifter fra The matrix og Lost. Og vel at mærke ikke kopier af det der gav mening i disse historier.

Hvordan man lokkede Ian McKellen og Ruth Wilson med på den her dødsejler er over min forestillingsevne. Derimod har jeg teorier om, hvorfor lige Jim Caviezel har følt sig kaldet til at spille en forfulgt ener med sÆrLiGe iNdSiGtEr, omkring hvem verden roterer.

2/10★

0
Mutant chronicles (2008) Undone (2019-22)

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.