Superkultur-podcastens årsrevy 2025, del 2
Hvori værterne for alvor tager hul på det seneste års science fiction-TV, samt bøger af diverse genrer. Skuffelserne står stadig tæt, men der viser sig lyspunkter. Måske.
Download her eller abonnér på podcastens RSS-feed!
Hvad har vi set
Foundation sæson 3
Genkig: Matt Smiths Doctor Who
Hvad har vi læst
China Mieville/Keanu Reeves, The book of elsewhere
Irene Solà, Jeg gav dig øjne, og du så mod mørket
NMAAR, Hvad månen bringer
Mona Awad, Bunny
Susanna Clarke, Piranesi
Philip Pullman, The rose field
Kelly Link, The book of love
Øvrigt
Redaktionelt
Vi har ikke lært en skid af forrige afsnit, og også dette afsnit er optaget over Zoom. Som et ekstra benspænd ringede en af os ind på mobil fra et sommerhus i det nordjyske, og der kan derfor være enkelte udfald i lyden. Vi har prøvet at udbedre det i redigeringen, og håber ikke, det forstyrrer forståelsen af samtalen.
Denne gang har vi brugt musik af Matt Oakley (The incredible shrinking Larry), Glad Rags (Social kapital (reprise)) og Dee Yan-Key (Finis Comoediae). Alle er tilgængelige fra Free Music Archive under CC-Attribution-licensen.

8 kommentarer
@allan how do you make links like that? I want to know 😭
Remote Reply
Original Comment URL
Your Profile
This is a post on a federated WordPress blog. It allows for all kinds of fancy formatting 🙂
Fantastisk at have jer tilbage – to afsnit er jo ren forkølelse… forkælelse (damn autokorrektur).
Det går op for mig hvor få nye film jeg har set i 2025 – så meget at indhente!
Imidlertid genså jeg the Lighthouse, fik set Northman og har Vvitch på huskelisten. Uanset at Nosferatu måske er en smule skuffende (i hh til jeres snak – jeg har ikke set den), så synes jeg det er fantastisk at der stadig dukker instruktører op, som får lov at lave noget der IKKE er fra en kendt franchise/IP.
Tak for gode afsnit – ser frem til fler’!
Vi er her jo for at gøre vores tre lyttere glade, Jakob. Dig inklusive 🙂 Dejligt at høre, du stadig hænger på! Om vi er “tilbage” i den forstand at der kommer nye, regelmæssige afsnit… Det får vi se.
Jfr vores snak om skuffelser i årsrevyen, og mit svar til Henning i dette kommentarfelt, så er der altså bare et andet niveau af originalitet i “indie”-film end i de der uendelige spinoffs og sequels. Hvad man så synes om f eks Robert Eggers’ individuelle film, eller hans œuvre ift andre filmskabere — de er objektivt bedre end Disneys altomsluttende pølsefabrik 😄
Med fare for at have misforstået hele diskussionen vil jeg alligevel lade to forhold føre til protokols: 1) På tiden kan man se filmen “Prey” ovre på DR.TV. Den er en del af “Predator”-frangtjisen, og foregår i 1700-tallet, med indianere som titlens byttedyr (og jeg som troede det var en filmatisering af Michael Crichtons roman af samme navn). Hovedpersonen er en kvinde og hun får ram på monsteret og vinder det halve indianerrige. Og det er faktisk ikke nogen særlig god film. Det meste er “skudt” i veltilrettelagte kulisser, og personerne opfører sig temmelig spadeagtigt. Til gengæld er der brugt meget lidt CGI, og – hvad der er mere interessant – den “Predator”, der er aktuel hér, har et udstyr, der tydeligvis er af ældre dato i forhold til de senere film. Og det er sådan set meget godt tænkt, når det nu er en vaskeægte prækvuel.
2) Hér engang i efteråret 2025 bragte WeekendAvisen (Kultursektionen) et interview med en amerikansk medieforsker (?), der udtalte at Forretningen Hollywood hader biografer (altså dem dér man sér film i – ikke dem dér der skriver om en eller anden kendt), dels fordi de bliver besøgt af filmkritikere, men i høj grad fordi de tager penge fra streaming-tjenester.
Forretningen Hollywood vil kun have streaming-tjenester (altså forretningens egne distributører). Derudover skal der laves film med så meget CGI som muligt – så sparer man skuespillere, instruktører og teknisk personale. Og der skal ikke tænkes i storfilm eller nye tilgange til mediet; der skal tænkes i Politiskolen 34, Star Wars: Dronernes Oprør, Predator vs Freddy Kruger, Alien vs Flyttemand Olsen, H2O 17, Jason: Cenobite. Og folk skal sidde hjemme i deres sofaarrangementer og streame og streame & streame … – og filmkritikerne kan se om de kan få ørenlyd, ha ha ha!
Jeg tror ikke, du har misforstået noget større, Henning. Det skal dog ikke stoppe mig i at kommentere i punktform:
1) Prey er måske ikke en god film i det større perspektiv, men den ér i mine øjne en af de bedre Predator-film. Det er et ret lavpandet felt, indrømmet, men efter at have set Predator: Badlands under midvinteren er jeg klar til at lægge også dén franchise i graven.
2) Jo, filmselskaber hader biografer, men ikke lige så meget som de hader seere på alle platforme, og for den sags skyld de professionelle som traditionelt har gået og ernæret sig ved at lave film. Dvs, som du siger, alt som ikke kan modelleres i CGI, eller i tidens fylde kan erstattes med algoritmisk genereret sjask. Franchises og serier er jo som skabte til at blive kværnet ud på statistisk grundlag af “AI” der, som bekendt, ikke kan få en original idé men kun drøvtygge eksisterende materiale. At et almindeligt resultat af drøvtyggeri er kokasser betyder mindre for filmproducenter end muligheden for at blive af med besværlige medarbejderes fagforeninger og andre krav…
End rant 😡
Og som følge af “ad 1)”, og efter at have læst din lænke til “i mine øjne”, vil jeg fluks gense “Prey” & se om jeg skulle have overset noget kvalitativt. Gå altid tilbage til en fuser –
Altså, alting i sin rette sammenhæng, ikke?
Prey er okay set i forlængelse af de første to Predator-film. Men ved siden af Predators, The Predator, og Predator v Alien-filmene er den et mesterværk af cinematisk topklasse 🤣